CAMINO FRANCES

17. APRIL - 17. MAJ 2012

VANDREDAG 11

27. APRIL 2012

TARDAJOS

HONTANAS

AFSTAND:     21,0 KM

AFSTAND TOTAL  239 KM

VEJR: Regn hele dagen


HØJDEMETER: 285 m op 255 m ned


Jeg ved snart ikke hvad jeg skal fortælle om vandringen den var simpelhed rædselfuld. Det har nu regnet i 36 timer og vi vandrede idag i 6 af dem. Poncho. Drivvåde klamme og for at sige det skide kolde ankom vi til det kommunale alberque i Hontanas en møg flække på Mesetan uden noget interessant. Der var ikke varme på alberquet. Alt vort tøj var vådt og ikke nok med det så var vores bukser og sko møgbeskidte fordi vi ca 15 af de 21 km gik på en markvej i pladder. Det var vådt og tungt. Vi ankom kl 14 som nr. 2 og 3 på alberquet. Jeg har fået ondt i halsen og gik i seng efter at have vasket tøj. Sov til kl. 20 stod op for at spise på den lokale bar tappas og gik som sædvanlig igen i seng kl. 22. Og sov igen til kl. 6.30. En rigtig møg dag også fordi jeg har forstrukket en muskel på ydersiden af højre skinneben. Men Manfred min tyske ven har et helt husapotek med. Så Voltaren og nogle mystiske japanske dråber og et biprodukt er nu igangsat med af få mig på fødder igen.

Byggerier og bygninger i byerne 


Vi får jo set bygninger og byggerier langs Caminoen. I de små Caminobyer, er der jo fuld af akitektoniske perler og meget skrammel. De arkitektoniske perler er lige fra gamle nedslidte bygninger med interessante portindgange, dørpartier, facader. Bygninger ligger ofte side om side med gamle nedslidte bygninger op til helt komplet nye bygninger enten som nyopført efter nedrivning eller en gennemgående resturering. Og så er der jo de store imposante store adels- og offentlige bygninger. Hvor der er facader med opsatte reliefer med våbenskjolde og offecielle flotte udhuggede figurer m.v..

Selv mere udmyge huse kan have nogle sjove og spændende facader, med flotte indgangspartier og altaner med svungne jernværn og gelændre. Nogle er utrolig lette og andre meget tunge med overdækninger eller hele udestuer.

Om nybyggeriet kan jeg sige, at arkitekturen gennemgående er mere spændende end hos os i Norden. Arkitekterne får lov til at udfolde sig mere, med brug af farver, vinduer, altaner, garage i stueplan etc.. Typisk enten rækkehuse eller etagebyggerier.

Men det slående udtryk er, at der er blevet overbygget i Spanien. Selv helt ude i de små bysamfund er opført byggeri, som selv jeg kan se aldrig vil blive fyldt op. Vi har faktisk gået gennem spøgelsesbyer, hvor vi har sagt til hinanden, har de bare stillet et par biler op for, at der skal se ud som der bor mennesker her. Nye store bebyggede områrder er uden beboere og der står "Til salg" eller " Til leje" paa snart sagt hver andet hus eller lejlighed. Det er nok også en overdrivelse, men der står både gamle og nye huse tomme i tusindvis blot på de 250 km vi nu har vandret.

Vi er nu i Logrono, der er paa størrelse med Odense. Der er nybyggeri i lange baner, der er tomme og mange lejligheder i bymidten er sat til salg. Hos en ejendomsmæglers vindue kunne jeg se plance efter plance med lejligheder til salg. Prisen for en lejlighed ligger for 110 m2 lejlighed i Logrono på ca. 1,5 mio. kr. ca 200.000 Euro. Og det er prisniveauet her.

Adresse:

Birkevej 11C, Tuse

4300 Holbæk

Denmark

        Min e-mail:

Copyright @ All Rights Reserved