CAMINO FRANCES

17. APRIL - 17. MAJ 2012

VANDREDAG 4

20. APRIL 2012

VEJR: lunt, tørt, men blæsende


HØJDEMETER: 146 m op 375 m ned


Idag gik vi 30 km. Vejret var rigtigt godt og nu er der lune i luften Vi er nu også gået ned i en dal her ved Logrono. Der er nu palmer i haverne. Caminoen er behagelig på store brede stier og ikke så mange bakker. Igen gå vi igennem små byer. De er ganske hyggelige. Nyt og gammelt byggeri imellem hinanden. Jeg skrive om de mange tomme byggerier vi møder i en særskilt blog. Vi startede ca. Kl. 8.00 og var fremme i Viana omkring kl. 17.00. Vi havde rigtige gode ben. Alberquet vi bor på er gammelt og ligger midt i den gamle bydel. Se aften billederne. Der er plads til 64 pilgrimme. Men igen pænt og hygiegnisk. Vi bor på en stue med 9 senge. I morgen tager Sordrine hjem og så er der kun Manfred og jeg tilbage.

VILLAMAYOR DE MONJARDIN

VIANA

AFSTAND:    29,0 KM

AFSTAND TOTAL   65 KM

Kirkerne langs Caminoen


Jeg lovede tidligere at skrive lidt om kirkerne langs caminoen. I skal huske, at Spanien er katolsk, hvorfor kirkerne både er indrettet og bruges anderledes en vi protestanters kirker. Jomfru Maria er hovepersonen og Jesus træder derfor i baggrunden. Der er ogsaa relikvier i de større kirker og katedraler. Kirkerne langs caminoen har dels tjent som ledemærke for pilgrimmene, men ogsaa som omsorgssteder og hvile steder i middelalderen. Derfor er der kirker, klostre og hospitaler langs caminoen. Kirkerne er fra små beskedne kapeller til kirker med overdådige altertavler end op til mange ofte forgyldt eller bemalet. Resten af kirkernes indre ofte meget spartansk. Alt skal alene være at øjet fanger altertavlerne og altret foran. Stole og bænke findes kun i mindre omfang. Der er ofte ikke prædike

stol som vi kender. De små beskedne kirker har ofte en atmosfære, som de store ikke har. De store kirker er imposante og tager ofte vejret fra en. Kirketårnene er ofte enestående kunstvaerker i sig selv. Alle kirkerne er bygget i de lokale gråbrune sten og med ofte meget fint udhuggede sten. Indgangspartierne er ofte bilbelske scener med bange figurer og fantasidyr og trær. Stenhugger- arbejderne er af utrolig høj kvalitet. Kirkerne har også fundet ud af at trække penge op af lommerne på os pilgrimme. Det koster et indkast af 1 Euro at få lys på altret/erne. Så må der tilgengæld godt fotograferes. Den moderne udgave af at tænde et lys er, at man betaler 20 cents og saa tændes der 3 små elektriske lys. Praktisk, men ikke særligt charmerende. Jeg kan nu bedst lige den gamle udgave med levende lys. Men sådan møder nyt og gammelt hinanden på caminoen. 

Adresse:

Birkevej 11C, Tuse

4300 Holbæk

Denmark

        Min e-mail:

Copyright @ All Rights Reserved