Pilgrimsvandring er kommet på mode igen blot i en anden forklædning.

Den gamle tradition med bodsvandring er lagt på hylden og kommet i en moderne udgave, endda med accept af de nordiske folkekirker.

Den moderne udgave af prilgrimsvandringen opfattes nok mere som en langdistance vandring over flere uger på velafmærkede vandrestier med mulighed for at overnatte og spise godt og bekvemt efter dagens vandring. Have godt og bekvemt vandreudstyr, tøj og fodtøj på og gerne i følgeskab med venner og bekendte.

Er det omfattelsen, så passer der såmen meget godt.

Lægges der så yderligere det element til, at vandringen gøres på udlagt vandrestier der igennem mere end 1000 år er vandret af tidligere pilgrimme, vandringsveje der går gennem smukke landskaber, langs og over vandløb, til og igennem byer, til og forbi kulturminder - katedraler, kirker, klostre og andre historiske kulturminder, så begynder det at ligne en pilgrimsvandring.

Der skal dog lægges et aspekt mere til, nemlig det religiøse. En pilgrimsvandring er som udgangspunkt en vandring mellem hellige pladser.

Pilgrimsvandringen giver mulighed for en tid til selvransagelse, fordybelse og indsigt i sit eget univers og ens egen tilværelse og tro.

Det er ikke kun i den kristne religion, der er pilgrimsvandring, det er der i mange andre religi oner.

Pilgrimsvandring bruges idag som en afkobling fra den alimdelige stressede hverdag enten som en an derledes måde at holde fri på eller bruges som et pusterum i enkelhed og langsomhed - en form for retræte - til at gøre sig overvejelser om den hverdag man liver i.

Det religøse indhold er så for den enkelte mere eller mindre betydende.