Codex Calixtinus må I have hørt om?
Verdens første guidebog. Den ultimative guideborg til Camino Frances. Når ikke?
Det er nok fordi den er fra begyndelsen af 1100 tallet.
I guidebogen er dagsetapperne på mellem 35 og 50 km.
I guiden er oplyst navne på de promonente konger og adelsmænd, som lod vejen bygge af kærlighed til Gud og ære for Sankt Jakob, som der står.
der nævnes de gode og de dårlige floder.
Eksempel: Vandet i floden ved Los Arcos er dødbringende. 2 mil før Sankt Jacobs by er en flod - Lava Nentula - hvor franske pilgrimme af hankøn har for vane i krllighed til apostlen ikke blot at vaske sine kønsdele, men hele kroppen og tøjet (det er ikke en opfordring). I området ved Saint-Jean-Pied-de-Port er der er et voldsomt folkefærd, der har et barbarisk sprog og har tldere, der slår og myrder pilgrimme, hvis de ikke betaler den krævede told. I Navarras land er befolkningen - elendige, troløse, korrupte og gudløse.
Og sådan fortsætter det region for region. (så pas på)
Helgener som pilgrimme besøger i Spanien - salige Dominicus i Redecilla, salige martyrene Facundus (byen nævnes ikke) salig biskop Isidorus i Léon og naturligvis Sankt Jacob i Santiago. Herefter er der en længere beskrivelse af basilikaen i Santiago og præstestyret der. Et afsnit om hvordan man bør møde pilgrimme - med bamhjertighed og respekt, som var det Vor Herre selv (store ord må man sige).
Codex Calixtinus findes bl.a. på svensk og er spændende og sjov læsning set med nutidens øjne.