LEGENDER OG HISTORIER CAMINO FANCES 

DEL V    

Fortsæt til DEL VI

Hvorfor høns i en katedral? Og Hvorfor en katedral langt ude på landet?

Santo Domingo de la Calzada – et laaaangt bynavn – men et navn man altid kan huske, når man har vandret Camino Frances. Der knytter sig nemlig to væsentlige historier til stedet.

Først det med hønsene. Det har været der i snart mere end 700 år og udskiftes en gang om ugen, andet ville vel også være dyrplageri.

Omkring 1300 tallet tog en tysk familie på pilgrimsvandring til Santiago og overnattede på et noget lurvet værtshus i byen. Om morgenen blev sønnen – der var meget smuk – beskyldt af værtens datter for at have stjålet sølvtøj fra værtshuset. Egentlig var årsagen, at pigen var forelsket i den smukke søn, men hendes tilnærmelser blev ikke gengældt og det var hun rasende over og fandt som ondskabs fuld hævn, at beskylde ham for tyveri og anmelde ham. Resultatet blev, at sønnen blev anklaget for tyveriet og den lokale præfekt idømte ham en passende hård dom – at blive hægt i byens galge – og det skete så til stor fortvivlelse for forældrene. De måtte efterlade deres søn og vandrede nedtrykte til Santiago for så på hjemvejen at tage sønnens lig med sig tilbage. Til stor overraskelse så forældrene, at sønnen viste livstegn i galgen og løb straks til præfekten og fortalte oplevelsen og bad ham om at følge med. .

 

Men han sad netop ved frokostbordet og havde fået serveret to veltilberedte høns og sagde ” at var det sandt det de sagde, så ville hønen og hanen foran ham flyve op og gale” – hvilket de så gjorde. Siden har der været høns i katedralen

Nu skulle man tro, at det ikke kan være sandt at sønnen kunne overleve i så lang tid i galgen, men til historien hører, at Santiago støttede sønnens fødder, så han ikke blev kvalt, fordi sønnen jo var ganske uskyldig.

Den anden historie er, at den lokale munk - Domingo Garcíia i 1100 tallet viede sit liv for at pilgrimme til Santiago kunne komme gennem de lokale områder, hvor pilgrimsvejen var et af de værste stykker på den tid med bugtende stier gen nem marsk og med røvere bag hver busk.

Domingo brugte sit liv på at ombygge pilgrimsvejen, bygge broer, herberger og hospitaler og i det hele brugte sin tid på at hjælpe pilgrimme. Det siges, at når Domingo endelig tog sig et hvil, så fortsatte englene med arbejdet. Han blev helgenkåret under navnet - Santo Domingo de la Calzada - (calzada = bred og god kørevej”) Broen over Oja, der står idag, er Domingos værk.

Så ære ham i katedralen, at du kan komme godt videre mod Santiago.

Adresse:

Birkevej 11C, Tuse

4300 Holbæk

Denmark

        Min e-mail:

Copyright @ All Rights Reserved