LEGENDER OG HISTORIER CAMINO FANCES 

DEL XI    

Fortsæt til DEL XII

Jeg lovede Jer at fortælle om hændelsen på broen over Rio Órbigo. Men først skal vi lige vandre nogle kilometer på Kastilliens flade landskab – nok lidt trist vandring uden den store interesse – men fortvivl ikke – der kom mer senere udfordringer nok mod Astorga – næste katedralby.

I Villavante – en lille flække – nogle få km før Hospital de Órbigo – efter at have vandret over en jernbanebro - kan den trætte pilgrim overnatte i Mollino Galochos, et A&C (=B&B), som ligger lige ud til caminoen.

Der har jeg overnattet to gange, i 2012 da jeg pilgrimsvandre alene og 2013, da jeg havde min søn med på slæb (rettere var nu ham, der havde mig med på slæb), et par skønne over natninger. Begge gange var det et frygteligt regnvejr fra Léon mod Astorga og pilgrims vejen var et pløre og ælte og beskidte og våde var vi. Her blev vi modtaget med en herlig skoldhed suppe og hjemmebagt brød til.

Et utrolig venligt værtspar, der driver stedet, som er en gammel vandmølle, der er totalt renoveret i grov spansk stil med højt til loftet i pejsestuen, hvor en å render igennem. Der er dog en stor glasplade over, så man kan se vandet rende nedenunder. Dejlige værelser med alle bekvemmeligheder og dejlig aftens mad og morgenmad. Og sød værtinde som hygger om sine gæster.

Så fik jeg anbefalet stedet – sorry,

Og så til historien fra broen over Órbigo.

I 1434 var broen skueplads i hele 30 dage – 15 før den 25. juli (det er Santiagos fødselsdag) og 15 dage efter.

Den standhaftige ridder hed Suero de Quiñones og han var noget af en vigtigper. For at vise hvor stor en kærlighed han havde til en Doña og for at vise sit heltemod og for at bevise at han ikke frygtede noget, bar han hver torsdag en tung jernring om halsen. Men hun var faktisk ligeglad med ham.

Så kundgjorde han, at han med kongens bemyndigelse og til sin Doñas ære, skulle være på broen over Rio Òrbigo og der bryde lanse med hvilken som helst ridder. Den udfordring han kaste de i ansigtet på dem som han mødte på broen var, at ingen ridder fik passere, om han ikke erkendte, at hans egen Doña ikke var ligeså smuk og skøn  om Sueros, en forulempning ingen ridder kunne sidde overhørig. Kun kongen og den lokale Adelsmand var undtaget fra udfordring, hvilket de sikkert var lettede over, for ikke at skulle kæmpe imod denne romantiske galning.

Galningen lod på flodbredden bygge en kampbane og endog herberge, messetelte og der var herolder med trompeter og meget mere.

Der kom riddere fra nær og fjern, tyske, franske, spanske og italienske og i alt blev det til 300 kampe på godt og ondt, men Suero og hans ridderhold blev ubesejret.

Det siges, at Suero efterfølgende gjorde en pilgrims rejse til Santiago og der overbragte et juvelbesat halssmykke, som i dag opbevares i Katedralmuseet og det skulle hænge på Santiago Alfeo, altså Jacobs søn (???).

Suero fik til sidst sin Doña Leonor de Tavor som ægteviv. Andet havde vel også været synd for ham med den iver han havde lagt for dagen.

Det siges, at står man på broen og kikker sydover mod poppellundene og flodens sydlige side – og skærper man blikket – så kan man se de flotte vimp ler på riddernes lanser bugte sig i vinden og høre hestenes prust og vrinsk og riddernes og deres damers latter.

Så har du tid en varm eftermiddag, så stå på denne næsten 300 m lange og så meget imponerende bro og se og hør om du kan opleve fænomenet.

Det er opfattelsen at Cervantes – i ved ham den spanske forfatter der skrev Don Quijote – havde Suero som figur for historien om den bedrøvelige ridder Don Quijote, der kæmper for sin Doña Dulcineas ære.

Og så skal vi altså videre mod Astorga.

Adresse:

Birkevej 11C, Tuse

4300 Holbæk

Denmark

        Min e-mail:

Copyright @ All Rights Reserved