LEGENDER OG HISTORIER CAMINO FANCES 

DEL XIII    

Fortsæt til DEL XIV

Ponferrada – tempelridder by og byen med jernbroen – Pons ferrata. Omkring 1082 be ordrede biskop Osmund, at der skulle bygges en bro. Den blev forstærket med jern. Deraf navnet på byen. Poferrada er i dag en middel stor købstad med livlig aktivitet.

Fra 1178 og frem til tempelridderordenens katastrofale opløsning i 1400 tallet herskede tempelridderne over området op til Montes de Oca mod øst og frem til O Cebreiro mod vest, og i det område gav de pilgrimme beskyttelse.

Tempelridderborgen i Ponferrada er på ca. 8.000 m2 og er op gennem tiden blevet tilbyg get og ombygget adskillige gange og står i dag som et meget fint eksempel på middelalder borgbyggeri. Den er bestemt et besøg værd og især det bibliotek der  er indrettet,  er,værd at besøge, hvor der er en udsøgt samling af mid delalder byger, håndskrevne med nogle impo nerende farvelagte tegninger af datidens nobi liteter, deres heste, våbenskjolde m.v. Der er også en stor samling bøger udstillet hvor blom ster, urter, dyr m.v. er afbilledet.

I Paolo Coelho’s bog ”Pilgrimmen”, beskriver han sin deltagelse i eksotiske ceremonier i den gamle tempelridderborg. I et af borgtårnene er en udstilling af datidens ridderuniformer, som bestemt også er et besøg værd.

I øvrigt har Paolo Coelhos bog om hans pilgrimsfærd til Santiago, betydet at mange der har læst bogen efterfølgende er blevet inspireret til at føl ge i hans fodspor.

Jeg læste bogen før jeg selv pilgrimsvandrede første gang og jeg må indrømme, at den ikke sagde mig så meget, men efterfølgende hvor jeg igen har læst den, fik jeg et noget andet og langt mere positivt syn på fortællingen og kunne genkende interessante passa  ger fra min egen oplevelse og vandring.

Der er også en række andre museer i byen foruden et klokketårn fra det 1600 århundrede.

I Ponferrada er der to pilgrimsruter ud af byen, den ene der går lige ud af byen – Camino Frances, hvor imod den anden grå til højre mod Otero og ned over Rio Sil og langs med den – Camino de Invierno

Da vi skal af Camino Frances vandre pilgrimmen mod Villafranca del Bierzo, men inden da lidt fra caminoen ligger det besynderlige og mærkelige og særprægede landskab Las Médulas, hvor romerne grave guld og andre mineraler og sikrede Rom vel stand. (Man vandre forbi Las Médulas på Camino de Invierno – det er i øvrigt en turistfælde af værste skuffe)

I Cacabelos – en lille flække – i Igesia Santuario de la Quinta Angustia er en sort Madonna figur og yderligere et besynderligt værk ved indgangen til sakristiet forestillende jesusbarnet som spiller kort (??) med Sankt Antonius. Det er tarotkort.

I Villafranca de Bierzo – der ligger smukt i en dal mellem høje bjerge, hvor floderne Burbia og Valcarce flyder sammen. Byen er kendt for Iglesia de Santiago fra 1100 tallet, der er en enkel romansk kirke, der ligger lidt ensomt i udkanten af byen og nær alberguet og i nordportalen, hvor der er be skedne udsmykninger, har denne portal den særlige betydning, som Puerta de perdón. Det siges, at i middelalderen nåede mange pilgrimme kun hertil og når de endelig nåede at røre døren og fik deres syndsforladelse, faldt de udmattede om og døde, hvorefter de blev begravet på den tilgrænsende kirkegård. Så her kunne pilgrimmen opnå den samme syndsforladelse som i Santiago de Compostela.

Strækningen gennem dalen ansås i middelalderen som ekstrem farlig på grund at røverbander, hvor for der blev bygget 2 borge - Castro de Vega og Sarracín -  for at overvåge caminoen. Begge er borg ruiner, men Sarracin er fortsat et imponerende syn.

Nu mærkes det at vi er på vej ind i Galicien, denne mærkelige provins med keltiske rødder og sine sær lige mystiske traditioner og ikke at forglemme – det uforudsigelige vejr.

Og vejen bliver nu mere drøj at vandre, hvor pil grimmen nu igen skal vandre op, denne gang til O Cebreiro.

Adresse:

Birkevej 11C, Tuse

4300 Holbæk

Denmark

        Min e-mail:

Copyright @ All Rights Reserved