LEGENDER OG HISTORIER CAMINO FANCES 

DEL XIV    

Fortsæt til DEL XV

For at komme til O Cebreiro, vil pilgrimmen blive udfordret af en barsk vandring, hvis denne aldrig har begivet sig højere op end Himmelbjerget og Yding Skovhøj. Den første gang strækningen vandres, kan den godt give sved på panden i +35C og så men også i regn tøj og tåge og +5C, hvis det ikke er om vinteren der vandres, hvor der kan være meter høj sne. Vi er ved indgangen til Galicien, den ne mærkelige provins, hvor vejret er ret ufor udsigelig og kan slå om fra det ene øjeblik til det andet, fra skønt vejr og sol til regn og blæst og kulde.

Så sørg for at have påklædning med til alt slags vejr, når I begiver Jer ud på Camino Frances. Det er ikke altid en skovtur i solskin hele caminoen igennem.

Vandringen fra Villafranca Bierzo til O Cebreiro finder mange også noget af det smukkeste på Camino Frances. Sikkert fordi landskabet er så vildt og i forårstiden fantastisk smukt med bakker i alle mulige farver og grønne dale.

Nok kommer man igennem en række små by er på ruten, hvor det er muligt at kunne slappe af på en bar eller to på vejen op til pashøjden i ca. 1.350 m. Den nok ikke så erfaren pilgrim kan godt blive noget træt på de godt 25 km, som dagens vandring kan blive på og stopper i en af de små byers overnat ningssteder, alber gues eller hostals eller i en bar med nogle få værelser inden pashøjden.

For næste dag frisk at fortsætte vandringen op.

Selv gjorde jeg stop i La Laguna og havde et dejligt enkelt værelse i den cafe der netop var åbnet der, og sammen med pilgrimme fra USA, Frankrig, Italien, Sverige, Tyskland og så mig fra Danmark, havde en skøn aften i et dejligt fællesskab, hvor snakken gik på alle sprog, og kunne den ene ikke et af dem, ja, så kunne en anden oversætte. Det er det som er så fascinerende ved caminoen – det som oftest betegnes som ”caminoånd” og beriger og modner den enkelte pilgrim og ofte giver nye venskaber, giver fortælle lyst og åbenhed fra den måske lidt forsagte, og hjælpsomhed fra den stærke til den svage og giver mod og lyst til at kende livet fra en anden side end den grå hverdag. Og selvom det blev sent efter nogle flasker vin, så er man frisk og klar til færdens sidste mil mod Santiago

O Cebreiro – hvad er det som er så interessant ved den lille flække på bjergtoppen – er det beliggenheden i sigselv? Er det det fantastiske natursceneri ved pashøjden? Er det de mærkelige huse – pallozas – lave stenhuse med stråtag? Er det de mærkelige bygninger på fødder – hórres – der er til opbevaring af afgrøder? Er det den lille ældgam le kirke? Er det på grund af alberguet, som har været her i 1100 år? Eller er det den særlige ånde lige følelse af noget, man måske storladent kan kal de hellighed? Eller er det bare fordi det hele opfat tes som en turistfælde?

Afgør det selv, når du en dag om morgenen står og spejder ud over landskabet hvor der mellem bjerg ene og dalene, er som om det er et hav, men som blot er fyldtop  med en stor skybanke.

I kirken, som er bygget i 836 og nogen mener at Den Hellige Gral (kalken) er i netop i den kirke her i O Cebreiro. Men der er jo mange andre kirker som også gøre krav på den ret.

Men under alle omstændigheder er kalken i kirken tilskrevet et under i slutningen af 1200 tallet.

I den nærliggende by Barxamajor fandtes en gam mel fårehyrde Juan Santín, som hver eneste dag troligt vandre til kirken for at deltage i messen, i mange tilfælde var der kun ham og præsten. En morgen var det en forfærdelig snestorm og den lade præst håbede at fårehyrden ikke mødte op.

Det gjorden han dog, og præsten kommenterede lettere irriteret, at det kun var en dåre som gik ud i et sådant vejr bare for at tilbede lidt brød og vin.

Samtidig som han sagde dette fyldtes kirken af et tordenskrald og kirken blev lyst op af et lyn, og på alteret forvandledes brødet til kød og vinen i kalken til blod. Og det siges, at man kunne høre Jesu røst tale til præsten: ” Også jeg er kommet for at deltage i messen i nat, for jeg er også en hyrde”.

Det transformerede brønd og vin opbevares i kirken i et relikvieskrin af krystal skænket i 1486 af Los Reyes Catolicos – kong Ferdinand og dronning Isabella.

Og nu skal vi så videre mod klosteret i Samos.

Adresse:

Birkevej 11C, Tuse

4300 Holbæk

Denmark

        Min e-mail:

Copyright @ All Rights Reserved