LEGENDER OG HISTORIER CAMINO FANCES 

DEL XV    

Fortsæt til DEL XVI

Nu begynder terrænet igen at falde ca. 600 højdemeter mod Triacastela og klosteret i Samos. Inden da skal der vandres forbi Alto de San Roque, hvor der er en bronchestatue af en pilgrim, der slider sig igennem blæsten i de nøgne højder.

Her er landskabet rådt og vildt og bakket med nogle fantastiske udsigtpunkter. En italiensk pilgrim beretter fra 1743, at der var sat mange små trækors i jorden, som markerede pilgrimme som var røvet og myrdet. PS: Der står ingen kors af den slags i dag på stedet. Men nu hvor vi er ved gravsteder for afdøde på caminoen, så er der efte hånden nogle styk ker fra nyere tid, nogen smukkere end andre.

Triacastela betyder ”De tre borge”, men ingen af dem findes i dag. Men inden byen vandres over Rio Sarria. Byen er lille og søvnig og jeg havde fornøjelsen at overnatte i byen. Den aften – inden jeg begav mig til aftensmad – gik jeg ind i den lokale kirke Ingesia de Santiago – ikke nogen prangende kirke – hvor der skulle holdes aftensmesse. Vi var vel under en halv snes pilgrimme og nogle få ældre lokale sogne børn til messen.

Før nadveren, bad præsten os pilgrimme om at komme op bag alteret og spurgte hver af om vores nationalitet og som dansk, fik eg udleveret et Ark A 4, hvor der var skrevet, hvad jeg kunne læse, en bøn på dansk. Min sidemand var tysk og jeg kunne se at hans var skrevet på tysk.

Præsten spurgte om der var en af os der kunne oversætte fra spansk til engelsk og en amerikansk pilgrim, der i øvrigt var præst, blev tolk og tolkede resten af forløbet. Vi skulle på tur på vort modersmål op til alteret og læs den udleverede bør op. Jeg tror at det for mange af os var et rørende øjeblik, sådan at blive en del af messen.

Vi fik tildelt nadveren og fik en velsignelse med på resten af pilgrimsvandringen og et ønske om, at vi alle kom godt og sikkert frem til Santiago. Da messen var tilendebragt sad flere af os lidt i kirken og havde en stille stund.

Da jeg gik ud af kirken, stod præsten og tissede op ad kirketårnet, som noget af det mest naturlige og gav mig et nik til farvel. Sådan er verdens gang.

Efter Tracastela deler pilgrimsvejen sig – en over Samos – og en anden over San Xil. Jeg har vandret dem begge og kan kun anbefale at vandre ned til klosteret i Samos.

Men inden der vandres videre, var det skik på tiden da katedralen i Santiago var under sin første opførelse, at pilgrimme her skal samle en sten kalksten op og bære den til Castañeda i nærheden af Santiago de Compostela, der hvor der blev lavet kalk til byggeriet.

Klosteret i Samos – Monasterio de los Santos Julián y Basilisa er et af Spaniens ældste klostre med spor tilbage til 500 tallet. Samos kloster og klosteret i den franske by Cluny, var de herskende kulturcentret i middelalderen og en inskription kan man læse ”Claustrum sine librario sicut castrum sine armentario” = Et kloster uden bibliotek er som en borg uden våben. I klosterets bibliotek opbevares mange bogskatte.

Her skal nævnes, at abbederne i de to klostre var nogle dygtige politikere og spindoktorer, som kunne fremme kirkens interesser hos såvel det spanke hof som det tyskfranske hof og havde gode forbindelser til paven. Og det siges, at det var med til at fremme pilgrimsvæsenet mod Santiago for at holde muslimerne på sydsiden af Pyrenæerne. Og var med til at udvikle grundlaget før de første korstog til Jerusalem.

Desværre har jeg ikke haft fornøjelsen at overnatte i klosteret i Samos, men det siges at være en dejlig oplevelse.

Næste større by er Sarria, hvor mange pilgrimme starter deres pilgrimsvandring til Santiago og det af gode grunde – så det må I vente med at høre til næste afsnit.

Adresse:

Birkevej 11C, Tuse

4300 Holbæk

Denmark

        Min e-mail:

Copyright @ All Rights Reserved