LEGENDER OG HISTORIER CAMINO FANCES 

DEL XVIII    

Det var hermed slutningen. Retur.

Når pilgrimmen har tørret tårerne af kinderne og fået samlet sig efter den glade ankomst, er det nu tid til den sidste del af pilgrimsvand ringen – vandringen ind i katedralen. Katedralen ligger faktisk ud til fire plaser – den største Plaza de Obradoiro – som mange mener er en af det flotteste pladser i verden. De to andre er Plaza de la Azabachería ved Norportalen og den sidste Plaza de la Quintana ved Østportalen og Puerta Santa. Plaza de las Platerías med Sydportalen. Så kom vi vist hele vejen rundt.

Jeg vil ikke beskrive katedralen, den skal I selv have fornøjelsen at opleve med egne øjne og deltage i den daglige pilgrimsmesse, der holdes kl. 12.00 ofte i en stuvende fuld katedral.

Desværre er det med katedraler, at de er for evigheden, hvorfor de også må holdes vedlige og i disse år, så er turen kommet til katedralen i Santiago, som er under renovering både ude og inde, og derfor er dele af katedralen ikke tilgængelig  i endnu mere et år.

Et af de store øjeblikke er ellers når det store røgelseskar – Botafumeiro – dette 80 kg store sølv røgelseskar af 8 mand svinges gennem tværskibet i katedralen. En fantastisk oplevel se og syn, når dette store røgelseskar svinges så det næsten rør loftet og kommer susende ned forbi alteret med en røgfane efter sig og retur flere gange.

Den oplevelse er desværre ikke tilgængelig nu i en længere periode.

En af traditionerne er, at pilgrimmen som sit sidste gøremål på pilgrimsfærden går op i den store alter tavle og fra bagsiden af Sankt Jacobs statuen giver denne et kram og hvis lejligheden byder sig, siger en stile takkebøn for at han har støttet pilgrimmen på hans færd. Efterfølgende går man ned i krypten under alteret og viser relikvieskrinet med Sankt Jakobs jordiske rester den sidste ære og knæler et øjeblik. Herfra en man så fritaget sine pilgrimsfor pligtelser og kan kalde sig turist.

Er man til, at det udfyldte pilgrimspas med de mange farvestrålende stempler skal indløses med et Compostela, som er kirkens bevis på at man har vandret en camino, så skal man hen på katedralens pilgrimskontor. Og der skal man for det meste have tålmodighed. Time lang kø for hos det frivillige personale dokumentere sin pilgrimsfærd ved at forevise pilgrimspasset, der granskes og for den som har vandret på religiøs eller kulturmæssig bag grund, kan så få udstedt et Compostela på latin med ens fornavn stavet på latin. For mit vedkommende er det stavet forskelligt hver gang. Men det gør det jo ikke mindre værd. Man kan også få et afstands bevis, der bekræfter at man har vandret en hel camino eller en del af den, med navn og antal kilo meter.

Santiago skal opleves og her er det ikke min opgave at være guide i byen, men blot nævne, at den gamle bydel omkring katedralen er den de fleste opholder sig i, når man kommer som pilgrim første gang, fordi der er så mange ting man gerne vil opleve, de sjove og rørende optrin når nye pilgrimme kommer vandrende ind, gadesælgerne og gadegøglerne, de mange cafeer og restauranter og det leben som et på et stort internationalt mødested.

Første gang er det vemodigt at tage afsked med Santiago de Compostela, dette forjættede sted der ude længst vest på nær Verdens Ende i dette mærke lige land Galicien, hvor mystik og keltiske tradition er fortsat holdes i hævd og hvor eucalyptustræer gror og hvor et af den kristne verdens tre store pil grimsmål ligger.

Og tænk så, at næsten 300.000 andre mennesker hvert år tager sig tid til at vandre til dette sted, mennesker fra alverdens lande mødes her forenet i et mål – at vandre en camino i Spanien til Santiago de Compostela.

Adresse:

Birkevej 11C, Tuse

4300 Holbæk

Denmark

        Min e-mail:

Copyright @ All Rights Reserved